Skt. Nikolai Sognehus
Påskelam og uldtotter
Træd ind i uldens bløde univers sammen med de frivillige fra Nyvang. Se hvordan Dorthe karter den friske uld, så den kan blive klar til Kirsten med spinderokken. En færdig uldtråd kan bruges til mange ting og I kan derfor møde Alice, der knipler og Ingrid, der nålebinder og strikker. Helle vil fortælle om plantefarver. Få selv ulden i hænderne, når Birgit og Ingrid hjælper jer med at lave de sødeste små påskelam.
Eller måske vil I hellere prøve den sjove kartemaskine eller prøve at filte?
Mulighederne er mange og alle kan være med. Kom derfor ind på sognegården til en hyggelig og uldduftende dag.
- Lørdag den 30. marts klokken 11.00 - 15.00
- Kirkestræde 9, 4300 Holbæk
- Gratis